Vi skelner mellem tre typer UV-stråler fra solen. Den mest farlige form af UV-stråler, UVC, absorberes af ozonlaget omkring jorden. De to andre typer er UVA og UVB, der påvirker huden og kroppen på forskellige måder.
UVA (400 til 315 nanometer)
UVA-stråling giver ingen solskoldning. Tidligere blev disse stråler ikke opfattet som årsag til hudkræft, men nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem UVA og kræft. Langbølgede UVA-stråler (400 til 340 nanometer) trænger dybt ned i vores hud. Strålerne beskadiger bindevæv i de dybere lag af huden og fører til for tidlig ældning, rynker og tab af elasticitet i huden.
UVB (315 til 280 nanometer)
Størstedelen af UVB-stråler, der når jordens atmosfære, stoppes af ozonlaget. Men tykkelsen af ozonlaget varierer med både årstid og sted, og en del UVB-stråling trænger igennem ozonlaget og når jorden.
UVB-stråler trænger ned i de øverste lag af huden og skader arvematerialet (DNA’et) i hudcellerne og får huden til at blive brun. Produktionen af det brune pigment er hudens forsøg på at beskytte sig mod strålerne. Det brune pigment, melanin, bliver produceret af melanocytter (pigmentceller) mellem overhud og læderhud. DNA-skaderne fra UV-strålingen kan risikerer at lede til udvikling af hudkræft eller modermærkekræft.
Hvis mængden UVB-stråler er for stor, bliver huden skoldet og rød - et alarmsignal fra hudcellerne. Når huden er blevet skoldet, vil huden prøve at reparere skaden.
Jo oftere og kraftigere huden bliver solskoldet, des større er risikoen for huden ikke kan når at reparere skaderne. På lang sigt kan det føre til permanente forandringer i det genetiske materiale (DNA), kronisk hudforandringer, forstadier til hudkræft og i sidste ende til hudkræft.
UV index
UV-indekset er en international standard, der beskriver, hvor stærk UV-stråling fra solen på et givent sted og tidspunkt.. Skalaen går fra 1 til 11, og jo højere tallet er, jo større er risikoen for hudskader fra solen.
