Click here to select a country
or choose language for
INTERNATIONAL SITE
Go to International site
or choose
LOCATION AND LANGUAGE
De genetiske risikofaktorer for modermærkekræft påvirkes ikke, som for lys hudtype, af antallet modermærker eller hvis andre i familien har modermærkekræft. Men risikoen for at udvikle modermærkekræft kan væsentligt reduceres ved at følge nogle få grundlæggende regler.
Eksponering for sol
Langvarigt direkte sollys bør undgås. En alvorlig solskoldning, som forårsager blærer og smerter i mere end 48 timer, øge risikoen for modermærkekræft markant. Derfor er det vigtigt at undgå langvarig og direkte sollys, især mellem kl. 11 og 15, når solen er stærkest.
Solcreme
Brug en solcreme med høj solbeskyttelsefaktor (SPF) og beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Solcreme bør smøres på en halv time før man går ud i solen, og effekten varer 2-3 timer. Derfor er det vigtigt at smøre solcreme på igen cirka hver anden eller hver tredje time.
Skygge
Selv om du opholder dig i skyggen når du er udenfor, kan du stadigvæk blive skoldet. Reflekterede UV-stråler kan være skadelige, hvis du ikke beskytter dig selv. Selv om det er overskyet udenfor, passerer en del af solens UV-stråler gennem skyerne og kan forårsage skoldning. Husk, at UV-stråler ikke føles varme på huden, og en sval brise kan give en falsk følelse af, at du ikke får sol på kroppen.
Påklædning
Tøj er den bedste beskyttelse mod stærkt sollys. T-shirts er at foretrække fremfor toppe uden ærmer. Mørkere tøj giver bedre beskyttelse mod solen end lyst tøj. Materialet bør være forholdsvis tykt, således at der kommer så lidt UV-stråler igennem som muligt. Det er godt at bruge en hat/kasket og solbriller for at beskytte mod de skadelige UV-stråler. I dag er der endda badetøj til børn med indbygget solbeskyttelse (op til faktor 50).
Kosmetik og medicin
Visse mediciner kan øge kroppens følsomhed over for lys/sol. Du bør tale med din læge eller apotekspersonalet, før du lægger dig i solen. Deodoranter, makeup og parfume kan forårsage hudreaktioner, når du er i solen eller forårsage permanent misfarvning af huden. Anvendelse af disse produkter bør undgås ved solbadning.